Fantastisk lokation, få værelser og hyggeligt. Tæt på de lokale, gode muligheder for at spise på de lokale restauranter.
Fin morgenmad og fin mad generelt på hotellets restaurant.
Staben - bortset fra manager - er virkelig svære at kommunikere med, da de ikke er særlig gode til engelsk.
Rengøringen var ikke fremragende, på 8 overnatninger fik vi ikke skiftet sengetøj en eneste gang, de glemte ofte at give os nok håndklæder.
De faciliteter der reklameres med findes stort set ikke. Dog ikke et problem for os, da vi ikke bookede hotellet pga disse.
Fin pool - da den var blevet rengjort, før da kunne man ikke se sine egne fødder, når man var i vandet.
Man skal ikke forvente, at hotellet kan hjælpe med hverken transport til og fra hotellet eller diverse udflugter. De henviser blot til de lokale arrangører.
Bordlamper ved sengen og tørrestativ på terrassen vil være en dejlig tilføjelse til værelserne.
Vær opmærksom på, at hotellet opkræver betalingen ved opholdets start. Derudover har de for os opkrævet betalingen dobbelt, og de svarer generelt ikke, når man skriver til dem via Expedias funktionalitet hertil. Og man kan se, at de har læst beskederne.
Det skal dog nævnes, at ingen af ovenstående udfordringer ødelagde vores dejlige ophold på øen.
Men der er bestemt plads til forbedring og vi ser frem til at få pengene tilbage, som de har opkrævet dobbelt.