Lejligheden har en fin størrelse, og der er det allermest nødvendige. Dog er køkkenet meget spartansk indrettet. Kaffemaskinen var gået i stykker inden vi ankom, og vi blev lovet en ny dagen efter, men den kom aldrig!
Køjesengen i det ene værelse knirkede bare man så på den, så det var næsten umuligt at sove i den.
Der er ret mørkt i lejligheden, og balkonen vender ud til en max. 2 meter bred gade med høje bygninger på den anden side.
Der er elevator direkte op til lejligheden, hvilket er meget smart, men det betyder også at når andre benytter elevatoren høres det rigtig tydeligt i lejligheden.
Beliggenheden er helt perfekt i forhold til det større område: man er tæt på mange seværdigheder.
Det, vi er mest utilfredse med, er de skjulte gebyrer der er på lejligheden. Vi valgte denne lejlighed fordi den ikke havde late check-in gebyr - MEN DET HAR DEN!
Derudover kunne vi ikke få fat i den mand der skulle lukke os ind, da vi ankom, og han kom først en time efter vi var ankommet til bygningen. Fordi der havde været så meget besværlighed blev vi lovet at vi kunne blive sent på udtjekningsdatoen uden ekstra omkostninger (da der også var gebyr for dette). Men da det kom til stykket havde han ikke talt med chefen, og vi endte med at betale det ekstra gebyr, da de ellers ville trække 150 euro fra vores konto, som vi også skulle ligge som depositum.